Parkering med elbil i Aarhus

Ændring af parkeringsordning for elbiler i Aarhus

Fra 1. oktober 2025 gælder ordningen med 4 timers gratis parkering for el- og brintbiler ikke længere i Aarhus.

Det betyder, at alle køretøjer – uanset drivmiddel – skal betale den normale takst fra første minut.


Kører du elbil i Aarhus, gælder de samme parkeringsregler og takster som for andre biler. Indtil 30. september 2025 var der en særlig ordning med fire timers gratis parkering for el- og brintbiler, men denne er nu afskaffet.

Fra 1. oktober 2025 betaler alle køretøjer den almindelige takst fra første minut. Du kan stadig benytte både parkeringsautomater og de fleste parkeringsapps, der automatisk registrerer din bilmodel og viser korrekt pris.

Tidsbegrænsning
Du skal altid huske at stille din p-skive, når du parkerer på en tidsbegrænset elbilsplads. P-pladser med lader til elbil er oftest underlagt en 3-timers tidsbegrænsning. Tidsbegrænsning skal sikre udskiftning på pladserne, så de får reel funktion som ladepladser frem for parkeringspladser.

Tidsbegrænsningen betyder, at elbiler må parkere gratis i 3 timer på de reserverede elbilspladser på hverdage og lørdage fra kl. 08.00-23.00 samt på søndage fra kl. 08.00-18.00.

Hvem kan holde på en elbil-pladserne?
Elbiler: Eldrevne køretøjer, der udelukkende drives af el. Disse køretøjer indgår i gruppen elbiler.
Plugin-hybridbiler: Køretøjer, der drives af el i kombination med benzin, diesel, naturgas eller biogas, og hvor opladningen af køretøjet kan ske ved hjælp af ekstern strømforsyning. Disse køretøjer indgår i gruppen elbiler. Hybridbiler uden plugin indgår ikke i gruppen af elbiler.

Mobilbetaling via apps
Vi anbefaler at du benytter dig af mobilebetaling når du skal parkere på Aarhus.