Parkeringsskilte betydning
Er du i tvivl om hvad et bestemt parkeringsskilt betyder for dig? Så er du kommet til det rette sted. Det er sure penge at skulle slippe gennem en parkeringsbøde, blot fordi man ikke har kendt til betydningen af et bestemt parkeringsskilt. Her på siden får du en grundig forklaring på parkeringsskiltenes betydning og de vigtigste regler – én gang for alle.
!BANNER-LEFT!Husk forskellen på standsning og parkering
Når du sætter dig ind i parkeringsskiltenes betydning, så er det nødvendigt at have lidt baggrundsviden på plads. Det er heldigvis ikke en hel encyklopædi, du skal have styr på. Men en kort forklaring på de centrale regler gør dig hurtigt klogere. Du skal faktisk blot kende til forskellen på det, man kalder en parkering, og det, man kalder en standsning.
En standsning er også det, man kalder et kort stop. Kort sagt er en standsning enhver hensætning af bilen, der varer højst 3 minutter – og det er uanset om føreren så er i bilen eller ej. Hvis du altså blot kort stopper bilen op for at foretage dig noget, og kører afsted igen inden der er gået 3 minutter, så har du ikke parkeret bilen – du har blot foretaget en standsning.
Der er undtagelser til hvad der gælder som en standsning. Det gælder fx ikke som en standsning, hvis du stopper bilen op, fordi trafikken er stoppet med at rulle. Det gælder heller ikke som en standsning, hvis bestemte manøvrer med bilen (fx en 3-punktsvending) forårsager, at bilens hjul på nogle tidspunkter ikke ruller.
En parkering er også det, man kalder et langt stop. Kort sagt er en parkering enhver hensætning af bilen, der varer mindst 3 minutter – og det er, igen, uanset om føreren er i bilen eller ikke. Hvis du altså stopper bilen op i længere tid ad gangen (dvs. i mere end 3 minutter), så gælder dit stop som en parkering af bilen – ikke en standsning.
Igen er der også undtagelser til hvad der gælder som en parkering. I nogle tilfælde kan du nemlig godt holde bilen stille i mere end 3 minutter uden, at det dermed tæller som en parkering. Det er fx i de tilfælde, hvor årsagen til, at bilen holder stille i mere end 3 minutter er, at du enten skal pålæsse eller aflæsse gods eller personer i bilen. I dette tilfælde er et længerevarende stop ikke en parkering, men blot en standsning af bilen.
![]()
Hvad betyder standsning forbudt-skiltet?
Et 'standsning forbudt'-skilt betyder, at det er forbudt at standse eller stoppe bilen på en pågældende strækning. Med andre ord skal du, så vidt den øvrige trafik og omstændigheder muliggør det, holde bilen og trafikken i bevægelse.
Du kan kende standsning forbudt-skiltet på den røde ramme med et diagonalt kryds ind over en mørkeblå baggrund. Krydset symboliserer et komplet forbud – og standsning forbudt er et komplet forbud mod både standsning og parkering.
![]()
Hvad betyder parkering forbudt-skiltet?
Et 'parkering forbudt'-skilt betyder, at det er forbudt at parkere bilen – altså, at det er forbudt at foretage et længerevarende stop.
!BANNER-RIGHT!Du kan kende parkering forbudt-skiltet på den røde ramme med en diagonal streg ind over en mørkeblå baggrund. Den diagonale streg symboliserer et delvist forbud – parkering forbudt-skiltet er nemlig blot et delvist forbud, der kun gælder parkering. Selvom du kan se et 'parkering forbudt'-skilt, så må du altså stadigvæk gerne standse din bil – fx i forbindelse med af- og pålæsning, eller hvis du kort skal ind for at hente en bid brød hos bageren.
Hold øje med parkeringsskiltet
Det almindelige parkeringsskilt angiver et område, der er særligt beregnet til parkering af køretøjer. Når du ser dette skilt, så ved du, at du i området kan finde parkeringspladser til din bil.
Hvis skiltet står alene uden pile, betyder det, at der er et større areal, hvor det er tilladt at parkere. Hvis parkeringsskiltet derimod er ledsaget af pile, så fortæller det noget om hvor på vejen du må parkere.
Pile, der peger i begge retninger, betyder, at det er tilladt at parkere både før og efter parkeringsskiltet – i samme side af vejen som hvor skiltet står.
En pil, der peger opad, betyder, at det er tilladt at parkere fra parkeringsskiltet med pilen og frem. Igen gælder dette blot i samme side af vejen, som hvor skiltet står.
En pil, der peger nedad, betyder, at det er tilladt at parkere fra parkeringsskiltet med pilen og tilbage. Denne tilladelse gælder selvfølgelig stadig blot i den samme side af vejen, som hvor skiltet står.
Hvad betyder tidsbestemmelser på parkeringsskilte?
Nogle gange kan du, sammen med et parkeringsskilt, finde en tidsbestemmelse. Kort sagt betyder en tidsbestemmelse på et parkeringsskilt, at parkeringstilladelsen kun gælder inden for visse tidsrammer. Hvis der fx står '1 time' på et parkeringsskilt, som på det ovenfor, så betyder det, at du maks. må parkere på den pågældende p-plads i én time. Hertil skal du bruge p-skiven for at markere på hvilket tidspunkt din parkering er begyndt.
!BANNER-LEFT!Nogle gange kan du også finde bestemte tidsintervaller, der ledsager parkeringsskiltet. Tidsintervallerne markerer hvornår der gælder særlige regler for parkering i det pågældende område. Disse regler kræver ofte en nærmere forklaring, så du undgår fejlparkering. De særlige regler kan fx være, at du maks. må parkere i et bestemt antal timer, eller at parkering kræver gyldig parkeringsbillet. Når du læser et tidsinterval, så er det særligt vigtigt, at du lægger mærke til hvordan tidsintervallet er skrevet. Hvis det blot står med sort eller hvid skrift, og uden parenteser, så betyder det, at tidsintervallet er gældende i hverdage – men ikke i weekender. Hvis tidsintervallet står i en parentes, så er det pågældende tidsinterval kun gældende om lørdagen. Og hvis tidsintervallet står i rød, så er det pågældende tidsinterval kun gældende om søndagen.

Øvrige parkeringsskiltes betydninger
Der findes flere parkeringsskilte endnu, som det kan være godt at have styr på. Hvornår er det for eksempel forbudt at standse eller parkere på rabatten – altså, i ydersiden af vejkanten? Ud over, at der er nogle generelle færdselsregler, der gør sig gældende ved parkering i områder, der ikke er afmærkede af parkeringsskilte (se Færdselsloven paragraf 28-29), så er der også nogle skilte, du kan holde øje med.
Dette parkeringsskilt betyder standsning forbudt i rabatten – og det betyder selvfølgelig også, at det heller ikke er tilladt at parkere samme sted.
Dette parkeringsskilt betyder parkering forbudt i rabatten – men du må gerne standse samme sted.
Dette parkeringsskilt betyder, at standsning og parkering i rabatten er tilladt.
Dette parkeringsskilt betyder, at standsning og parkering på fortovet er tilladt. Læg mærke til den subtile forskel mellem dette og det tidligere parkeringsskilt – linjen til højre er i dette tilfælde hævet for at markere 'fortov', hvor en sænket linje, som i forrige tilfælde, markerer 'rabat'.
Det sidste skilt, som vi vil se på, er parkering forbudt-skiltet, der gælder for cykler og små knallerter.
Ingen af de skilte, som vi har gennemgået i den sidste sektion her, er særligt udbredte. Dog kan det være rigtig godt at have styr på deres betydning og få en forklaring på, hvordan reglerne hænger sammen. For en gang imellem støder man på dem rundt omkring.
Vi håber, at du har fået bedre styr på parkeringsskiltes betydning og brug. Må den viden, som vi her har kunnet give dig, forebygge, at du løber ind i irriterende p-bøder i fremtiden. Læs også vores artikel om regler for standsning og parkering for at få en endnu grundigere forklaring på de generelle p-regler, som du er underlagt, når du skal parkere.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på standsning og parkering?
Standsning er et kort stop på op til 3 minutter. Parkering er når bilen holder stille i mere end 3 minutter. Det gælder uanset om føreren sidder i bilen eller ej. Der er dog undtagelser. Hvis du fx læsser varer eller personer af og på, kan bilen godt holde stille længere uden at det tæller som parkering.
Hvad betyder blå parkeringsskilte i Danmark?
Blå parkeringsskilte viser regler for parkering, standsning eller forbud.
Hvad betyder standsning forbudt?
Standsning forbudt betyder, at du hverken må standse eller parkere. Du skal holde bilen i bevægelse, hvis trafikken altså tillader det. Skiltet er blåt med rød kant og rødt kryds.
Hvad betyder parkering forbudt?
Parkering forbudt betyder, at du ikke må parkere bilen, men du må gerne standse kort. Du kan fx:
- - Sætte passagerer af
- - Læsse varer af og på
- - Stoppe kort under 3 minutter
Hvad betyder tidsbegrænsning på parkeringsskilte?
Tidsbegrænsning betyder, at du kun må parkere i en bestemt periode, fx 1 time. Du skal normalt bruge p-skive til at vise starttidspunkt.
Hvad betyder den røde tekst på parkeringsskiltet?
Tidsintervallet med rød tekst på parkeringsskiltet omhandler restriktioner som gælder søndage og helligdage.
Hvornår gælder parkeringsregler om natten?
Du skal se på skiltet om der gælder parkeringsregler om natten fx fra kl. 22.00-06.00. Der kan være p-zoner og andre særregler om natten fx i større byer. Ofte er reglerne mere lempelige om natten end om dagen.

